I 1879 udkom den norske dramatiker Henrik Ibsens skuespil Et Dukkehjem på Gyldendal i København, og samme år blev stykket uropført på Det Kongelige Teater. Og siden har litterater, kønsforskere, feminister og alle mulige andre tolket på, hvor Nora gik hen, da hun gik ud.
Nora er i stykket gift med Thorvald Helmer, som er embedsmand, nemlig jusrist i et ministerium. Handlingen tager fart, da han vil være selvstændig advokat og overanstrenger sig, så han må på et rekreationsophold. Det har han og Nora ikke råd til, men det er vigtigt, at han kommer afsted. Så Nora skriver fa
lsk og optager et lån hos en advokat Krogstad, som Helmer så senere skal blive chef for, men ønsker at afskedige. Krogstad presser Nora til at få Helmer til at beholde Krogstad, det hele bliver opdaget, og Helmer fordømmer Nora. Men Krogstad opgiver sit forehavende – men katten er sluppet ud af sækken. Helmer forsøger at genskabe idyllen, men Nora kan ikke leve med at være blevet fordømt af sin ægtemand, for hun handlede ikke som kriminel, men for at hjælpe sin mand.
Og så går Nora fra manden. Stykket er blevet set som et af de første eksempler på, hvordan en kvinde frigør sig og også vil leve for sin egen skyld og ikke kun familiens.
