Det teater, som vi kender i dag, stammer fra det gamle Grækenland, hvor der for 2.500 år siden opstod dramaer, tragedier og komedier, som vi stadig kan se opført på moderne teatre i dag. Men teatret er givetvis meget ældre – lige siden civilisationernes opståen har mennesker brugt det at optræde for hinanden til at formidle viden, videregive moralske retningslinjer og anskueliggøre historiens gang.
Når vi ser et stykke opført på scenen, er det et drama, som knytter an til en lang historie, der rækker bagud i menneskehedens historie.
Fortæl en historie
Mennesket har altid fortalt historier til hinanden. Først, må vi forestille os, omkring bålet i de huler, hvor mennesket søgte ly for rovdyr og kulde, når dagens jagt efter føde var overstået.
Her fortalte de gamle om livets gang til resten af flokken og bragte dermed den viden videre, som skulle sikre slægtens eller klanens overlevelse.
Siden blev historierne tegnet på hulens vægge. I dag kender vi de tegninger som hulemalerier, der går mere end 50.000 år tilbage i tiden og findes i alle dele af verden, hvor det tidlige menneske har levet.
Det er nemt at forestille sig, hvordan historierne og billederne blev til tableauer og skuespil, hvor menneskene gennem gestik, danse og ritualer fik skabt et billede af deres tid, som kunne bringes videre til andre.
Moral og etik
Som teatret u
dviklede sig, fik det også den rolle at videregive de moralske normer og kodekser, som skulle bære det samfund, som de var en del af. Den rolle har mange af de oldgræske skuespil – for eksempel tragedie-trilogien Orestien af forfatteren Aischylos. Trilogien består af tragedierne Agamemnon, Sonofferet og Euminiderne, og i ultrakort form er trilogien blandt andet fortællingen om, hvordan mennesket rejser sig moralsk og etisk og går fra det primitive hævnsamfund til et samfund, der er båret af retsprincipper. Det sker efter en række drab, der medfører blodhævn – indtil mennesket indser, at det er en uholdbar måde at leve på, hvis et samfund skal være bæredygtigt.
Orestien spilles stadig, og i Danmark blev en moderniseret version spillet på Aarhus Teater i foråret 2019. En moderne opførelse, der ganske vist inddrog moderne musik og elektronik, men som også holdt fast i den oldgræske tragedies struktur med en blanding af skuespillere og et kor, der kommer med pointerne.
Også i den moderne teaterhistorie er skuespillet ofte scenen for en drøftelse af vores holdning til moral og etik – skuespilsformen er velegnet til at vise personlige og samfundsmæssige dramaer og dilemmaer, fordi det opererer inden for afgrænsede rammer og kan vise en konflikt eller et dilemma meget tydeligt.
Den meget store interesse for blandt andet de dramatiske serier på Netflix og andre streamingtjenester viser, at der stadig er stor kraft i godt skuespil.
