Alle siger, Jeppe drikker – men ingen spørger, hvorfor Jeppe drikker. Replikken er bermt og stammer fra Jeppe på Bjerget, som er en af Ludvig Holbergs komedier. Mange danske skuespillere har gennem tiden spillet rollen, som er en moden rolle – en rolle, man som skuespiller på Det Kongelige Teater traditionelt er kommet til, efterhånden som de yngre figurer i Ludvig Holbergs komedier ikke længere passer til én.
Jeppe på Bjerget blev første gang opført i 1722, men den er stadig aktuel, som den viser fæstebonden Jeppe, der er i klemme som en lus mellem to negle mellem sin skrappe kone Nille og godsejerens ridefoged.
Nille er skrap ved Jeppe, fordi han drikker sine penge op – og hun ydmyger ham desuden ved at have den lokale degn som sin elsker. I stedet for at forsøge at løse sine problemer, drikker Jeppe voldsomt, og det betyder naturligvis blot, at problemerne bliver endnu større.
En grum historie
Plottet i Jeppe på Bjerget er en grum historie. Jeppe bliver, fuld som han er, af godsejeren og hans ansatte, udset for et eksperiment, idet han bliver klædt ud som baronen og lagt i hans seng. Da Jeppe vågner op, tror han, at han er blevet baron – og han begynder straks at hundse med folk omkring sig. han bliver en lige så stor tyran som baronen, ligesom han før var lille og ydmyg. Bliver den ydmygede en tyran, hvis han får chancen?
Tilstanden varer naturligvis ikke ved – han bliver klædt af, smidt på møddingen, henrettet på skrømt og er tilbage som fæstebonden Jeppe. Ikke alt er til Jeppes ulempe. Hans kone jages fra hus og hjem, fordi hun er så skrap ved ægtemanden, og den lokale dommer tilbyder sin hjælp, hvis hun vender tilbage og fortsætter husterroren.
Det hele ender som en historie med mange fortolkningsmuligheder. Lærte Jeppe noget – næppe; han fortsætter sit drikkeri. Hvad med Nille? Svarene blæser i vinden, men problemstillingerne er evigt aktuelle.
