Ved Schiffbauerdamm i Berlin ligger Berliner Ensemble, som i dag fortsætter den tradition, som den tyske forfatter Bertolt Brecht og kollegaen Helene Weigel stiftede her. Dengang hed teatret Theater am Schiffbauerdamm, og det blev indviet i 1892 under navnet Neues Theater. Fra 1903 blev teatret styret af den kendte kulturpersonlighed Max Reinhardt, og de næste tre år styrede han det til en verdenskendt succes.
Bertolt Brecht fik opført sin Dreigroschenoper her i 1928, da teatret under navnet Theater am Schiffbauerdamm har dette stykke som sit åbningsstykke under den nye direktør, Josef Aufricht. Dreigroschenoper spillede et helt år, var en kæmpe succes, og Bertolt Brecht var herefter en forfatter i verdens litterære elite.
Josef Aufricht holdt hurtigt op som direktør og leder af Theater am Schiffbauerdamm, og det blev overtaget af Truppe 1931, som spillede kritiske stykker med politisk sigte.
Under nazismen
Som alle andre kulturinstitutioner kom Berliner Ensemble og Theater am Schiffbauerdamm under censur, da nazisterne overtog magten. Det blev en mørk tid for teatret, lige som for alle andre kulturinstitutioner i Tyskland, der måtte underordne sig det nazistiske regime. Truppe 1931 kunne naturligvis ikke fortsætte, og Bertolt Brecht selv flygtede fra Tyskland.
Efter 2. verdenskrig
<p>Efter krigen blev Theater am Schiffbauerdamm i mange år synonymt med Bertolt Brecht, men det var ikke givet fra starten. Bertolt Brecht var meget i tvivl, om han skulle vende tilbage til Tyskland overhovedet – han havde stukket følere ud, men i Vesttyskland var han ikke velkommen tilbage, og han blev også afvist i de to andre europæiske lande, som han forsøgte at komme til, nemlig Østrig og Schweiz.
Dørene endte med at blive åbner til DDR, den kommunistiske republik, som var blevet stiftet på basis af de zoner af Tyskland, som russerne havde besat i krigens sidste tid. Berliner Ensemble blev
genetableret i 1949, da Helene Weigel stiftede selskabet igen, og de spillede herefter især Bertolt Brechts stykker på forskellige teatre – blandt andet Deutsches Theater. Det fungerer ikke så godt, for de brød sig ikke om at skulle underordne sig en overordnet programpolitik, og Bertolt Brecht pressede på for, at de igen kunne spille på Theater am Schiffbauerdamm, som han mere eller mindre var blevet lovet at kunne overtage som fast spillested for hans stykker, men som på det tidspunkt var optaget af et andet teater, der ventede på sit nye spillested.
Efter forskellige trakasserier lykkedes det Berliner Ensemble at rykke ind i Theater am Schiffbauerdamm, og fra 1954 spillede det her. I dag spilles der stadig Brecht-stykker her, og adressen er i dag Bertolt Brecht Platz 1.