Der findes masser af moderne britisk teater, men når vi i al almindelighed tænker på engelsk teater gennem tiden, er det ofte det teater, der blev til på Shakespeares tid, nemlig fra slutningen af 1500-tallet til et par årtier efter skiftet til det 17. århundrede.
Det psykologiske drama
Mange gymnasieelever har gennem årtierne slæbt sig igennem nogle af Shakespeares dramaer som King Lear eller MacBeth, og det skyldes nok, at man på det tidspunkt af livet er lige ung nok til at fatte det psykologiske indhold, der er i dramaerne. Shakespeare var nemlig en af de første, der for alvor bragte det psykol
ogiske personlighedsdrama ind i teatret, og dermed rummer ikke mindst hovedpersonerne i hans skuespil en dybde, som man tidligere ikke havde set i sceneværker.
Samtidig med, at Shakespeare kunne leve dybe, psykologiske portrætter af sine figurer, havde hans skuespil en bred, folkelig appel, og opførelserne tiltrak masser af almindelige mennesker, der deltog følelsesfuldt i gangen på scenen.
Genrebetegnelsen er det Elizabethanske teater, og ud over Shakespeare er der flere andre berømte forfattere af skuespil fra den periode. Blandt andet Christopher Marlowe og Ben Jonson. Alle betjente sig af fortidens mytologier og historier, som vi kan genkende i personer og handlingsgang.
