Vi nyder de klassiske teaterstykker, hver gang de bliver sat op på ny: Stykker som Indenfor murene af Henri Nathansen, der med sin beskrivelse af livet i en jødisk familie og konflikten ved at forelske sig i en ikke-jøde, eller Et dukkehjem af Henrik Ibsen, der beskriver en kvindes kamp for frigørelse og livet i en højborgerlig familie i det 19. århundrede.
Men af og til er det også spændende at se et helt nyt teaterstykke, som er skrevet ind i vores tid og får sin uropførelse på et dansk teater. Et sådant stykke er ‘Sven fra Randers’, som i denne eftersommer er blevet opført på Randers Teater, et af vore mange provinsteatre, som vi ikke hører så meget til i hverdagen, men som gør et fantastisk stykke arbejde for at formidle ny og klassisk teater.
Sven fra Randers handler om kunstneren Sven Dalsgaard, som blev født i 1914 i Randers og gøde i de tidlige 1990’erne efter en lang periode med sygdom. Stykket tager afsæt i hans dagbøger og notater og skildrer kunstnerens svære liv. Han var en splittet personlighed, og stykket tager sin begyndelse i en sygestue på sygehuset i Randers, hvor Sven ligger og hoster, mens livet forlader ham. Han fører samtaler med sit alter ego – og det er lykkedes teatret at finde to skuespillere, der ligner hinanden så meget, at det er troværdigt, at der befinder sig to udgaver af Sven Dalsgaard på scenen på én gang.
Den ene Sven Dalsgaard er som regel klædt i grå tidstypiske trenchcoats, og du kan leve dig ind i stemningen ved at tjekke NA-KD ud, hvor man kan få masser af flotte trenchcoats til brug både på job og i fritiden. Det er et stykke overtøj, som er kommet vældig op i tiden igen, og du kan få netop de dessins og farver, som passer til din skikkelse og øvrige tøjstil. Vi er sikre på, at vi her til efteråret kommer til at se masser af de flotte trenchcoats i gadebilledet – dejlig, når det klassiske kommer op igen.
Sven Dalsgaard var en kunstner, der både malede, lavede skulpturer og installationer og skrev, og det nye teaterstykke viser os alle sider af hans personlighed. Han følte sig nedvurderet og ildeset helt fra barnsben, og hele hans virke igennem gjorde han oprør mod småborgerligheden i provinsbyen med sine værker. Og trods alle genvordighederne blev han i Randers hele sit liv. I dag er hans æresborger med både plads og vej opkaldt efter sig, og Randers Kunstmuseum har en stor samling af hans værker.
Et centralt motiv i hans kunst var øjet i mange forskellige farver og udformninger, og de er også et bærende motiv i det nye teaterstykke, hvor de fortæller os, at der bag den realistiske scene på sygehuset gemmer sig en absurd, tvetydig verden, som vi gennem stykket glimtvis får lov til at kigge ind i.
